Lej erhvervstrailer i Kalundborg - Lej trailer online

Regler for kørsel med trailer

Så tung en trailer må du trække

Når du skal køre med trailer er der to forhold (punkt. 1 og 2), som du skal tage højde for – og begge skal være opfyldt for at du overholder loven:

1) Hvor meget giver dit kørekort dig ret til at trække?

Kategori B kørekort

Med et almindeligt B kørekort har du ret til at køre en bil med højst 3.500 kg. totalvægt og trække en trailer med en totalvægt på op til 750 kg. Er trailerens vægt over 750 kg. må bilens og trailerens tilladte totalvægt tilsammen ikke overstige 3.500 kg.

Du finder bilens tilladte totalvægt og trailerens totalvægt på registreringsattesterne for de to køretøjer.

Du må imidlertid gerne køre med en trailer med en større totalvægt end din bil må trække, men du kan så ikke udnytte trailerens lastevne fuldt ud. Eksempel: Din bil må trække 1.000 kg. Du kører med en trailer på 1.100 kg. totalvægt og en egenvægt på 800 kg. Du må derfor kun fylde 200 kg. på traileren, for ikke at overstige de 1.000 kg., som din bil må trække.

Kommer du over de 3.500 kg. totalvægt for bil og trailer sammenlagt, kan du ligeledes vælge ikke at udnytte trailerens lastevne fuldt ud for at holde dig under de 3.500 kg. totalvægt. Denne regel gælder dog kun hvis du har taget kørekortet før 1. maj 2009 og kun ved kørsel i Danmark. Eksempel: Du har en bil med 2.000 kg. totalvægt og en trailer med 1.600 kg. totalvægt. Denne kombination må du altså ikke køre med et B-kørekort. Men du kan vælge at læsse traileren så totalvægten kun udgør 1.500 kg. (forudsat at bilen må trække dette), så den samlede totalvægt for bil og trailer ikke overstiger de 3.500 kg.

Kategori B/E kørekort

Kan du ikke holde dig indenfor ovenstående regler er et trailerkørekort løsningen. Med et B/E kørekort (trailerkørekort) må du køre med et vogntog med en samlet totalvægt på op til 7.000 kg., hvor bil og trailer hver tegner sig for maksimalt 3.500 kg.

2) Hvor meget giver din bil dig ret til at trække?

Uanset, hvilken kategori kørekort du har, må du aldrig køre med en trailer, der er tungere end det, din bil er
godkendt til at trække. På bilens registreringsattest, kan du under påhængsvægte se, hvad din bil må trække.

Brug FDM´s beregner og se om du holder dig indenfor reglerne

FDM har på deres hjemmeside udarbejdet en fin og overskuelig beregner til, hvor tung en trailer dit kørekort og din bil giver dig ret til at køre med.

Beregn hvor tung en trailer du må trække

Hent en printvenlig PDF af vejledningen her

Trailerudlejnings priser

Se modeller og priser for trailerudlejning

Trailerudlejning – online booking

Online booking